Jeg er virkelig i ferd med å bli gal! Det kjennes helt uutholdelig og skulle leve med disse smertene jeg har. Natt og dag. Men hva er alternativet? Å ta livet mitt? Å leve sløvet ned på medisiner resten av livet? Medisiner sløver kanskje ned smertene, men de luller meg inn i et mørke der ingen ting har betydning, et sted der ingen glede finnes. Og bivirkningene noen av disse medisinene har.. jeg orker ikke engang å skrive om de. Nei, medisiner er et ferdig kapittel. Men hvordan skal jeg holde ut smertene?
Klokken er 16.34. Jeg har enda ikke fått startet dagen. Jeg våknet klokken 11.00 i dag, noe som er tidlig for meg. Jeg våknet med et rykk. Det kjentes ut som at jeg ble kastet ut av marerittet. Jeg brukte en stund på å "finne meg selv"før jeg kunne klare å stå opp. Det kjennes ut som kroppen min og sjelen min er revet sunder og sammen.
Jeg har ting jeg må gjøre; gå på butikken. Jeg burde trene. Jeg må vaske. Jeg gikk inn på soverommet i stad. Jeg må begynne der. Begynne med å vaske soverommet. Jeg sto på gulvet ved sengen. Tittet på rommet. Jeg kjente smerten spise meg opp. Jeg falt ned i sengen og gråt. Jeg ristet av gråt. Vaklet ut av soverommet og inn i stuen igjen. Henter meg et glass med farris og faller sammen i sofaen og gråter mer. Uten tårer denne gang, men med hulkende, såre lyder fra halsen. Det gjør så vondt i kroppen. Jeg vil ringe 113 og få hjelp. Men jeg kan ikke det. Dette er hverdagen min. Denne smerten. En dag vil den gå over. Sier legene. En dag. Men hvordan skal jeg klare å holde ut til 'denne dagen'?
Det gjør så vondt inne i meg at jeg kjenner jeg blir gal av smerte. Jeg holder meg sammen alt det jeg kan for å ikke finne på syke ting som å ta heisen opp til toppetasjen her i blokken og stupe ned mot frihet fra smerte. Det må jeg ikke gjøre. Så nå, hva skal jeg gjøre nå? Nå skal jeg sitte her. Til de værste smertebølgene gir seg. Til de gir seg nok til at jeg kan klare å vaske soverommet og gå å trene. For smerten svinger. Den er som en puls som alltid er tilstede i forskjellige grader. I forskjellige former.
I stad punsjet jeg panisk inn 'hvorfor får man angst' i google feltet. Jeg sendte mitt fortvilte spørsmål ut i nettverden på jakt etter et svar. Jeg klikket meg inn på det første nettstedet som dukket opp. Jeg havnet i Danmark og svaret til spørsmålet mitt var;
Hvorfor får man angst?
- Arvelighed: Man kan godt arve et alment beredskab for angst. Det vil sige at man kan have et over reaktivt autonomt nervesystem, oversat til dansk betyder det at man kan være mere sensibel/følsom overfor stress, man føler stress over mindre end andre og ens nervesystem arbejder i en højere frekvens end den gør det hos andre. Ud over det er der flere signalstoffer i hjernen som giver angst***
- Personlighedstræk: Det er sikkert at nogle er mere ængstelige/nervøse generelt af sind og at det udvikler angst og depression. Det kan være på grund af arv og/eller miljø der kan være med til at udvikle angsten.
- Arveanlæg: Det er ikke afdækket, men der er en mistanke om at der findes arveanlæg for særlige angstlidelser f.eks. panikangst. Altså et medfødt reaktionsmønster.
- Opvækstvilkår: Har man været ude for kritik, kontrol, manglende omsorg, overbeskyttelse i opvæksten har man en større risiko for at udvikle angst.
---
OG som et svar på mine; jeg blir gal, jeg er en looney, jeg kommer til å dø for hjertet mitt stopper nå, jeg blir kvalt, jeg har ikke kontroll;
Det er "normalt" å føle det slik... når man angst. Men hva er 'angst' . Det er så lite kunnskap om det. Jeg hater å ikke kunne peke på årsaker. Peke på hvorfor jeg har det slik som jeg har det!
| Kropslige fornemmelser | Automatiske tanker |
| Hjertet slår hurtigere/pulsen bliver øget | Jeg får et hjertetilfælde og dør |
| Åndenød | Jeg kan ikke trække vejret. jeg bliver kvalt |
| Uvirkelighedsfølelse | Jeg bliver sindssyg |
| Svimmelhed | Jeg besvimer. Jeg falder om. |
| Følelsesløshed i armen | Jeg får en blodprop |
| voldsom svimmelhed, hjertebanken, kvælningsfornemmelser osv. | Jeg dør nu |
| Overvældes af kropslige symptomer og tankerne farer rundt i hovedet | Jeg mister kontrollen. |
Jeg er så lei av;
redselen som sitter i meg til alle tider, hodepine, svimmelhet, smerter i mage, smerter i bryst, konstant kvalme, hyperventilering/ puste problemer, muskelsmerter, null søvn, mareritt, en smerte som sitter over alt som ikke kan forklares med ord++++
ER- SÅ- LEI.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar